| Himlen åbner sig for mig, nye dimensioner | 
| Tingene tar' form omkring mig, skabeloner | 
| Smukke farver ligesom klovnefisk i anemoner | 
| Intet klippekort, jeg flyver gennem alle zoner | 
| Mindre ildvand, ikk' ligeså mange byture | 
| Jeg' stadig sendt af sted som en regn af pil' fra flitsbuer | 
| Scenen er vores nu, månen er vores tilskuer | 
| Hendes øjne lyser natten op ligesom ildfluer | 
| Skæve toner finder sammen i en harmoni | 
| De kæfter op dernede, men jeg hører ikk' deres ramaskrig | 
| Mine tanker har skabt et galleri | 
| Men ligemeget hvor jeg kigger hen | 
| Er det kun hendes billede jeg ka' se | 
| Spirituel, den rette ånd | 
| Velkommen til fabrikken — hits på samlebånd | 
| Men det' på tide at gøre arbejdet med venstre hånd | 
| Og gi' sig hen helt uden at tænk' sig om | 
| Ja, jeg har brug for at høre hendes stemme | 
| Tænker på om jeg ska' ringe | 
| For alt hva' jeg ser | 
| Er blot billeder af hende | 
| En chauffør kører mig derhen | 
| Og kører mig langsomt væk igen | 
| For alt hva' jeg ser | 
| Er blot himler af hende | 
| Det' koldt heroppe, men hun holder mig varm nu | 
| Det' som om jeg' på toppen af Kilimanjaro | 
| Jeg føler mig bjergtaget | 
| Men er hun virkelig, virkelig med mig? | 
| Min udsigt er blændende og jeg mærker jeg lever | 
| Men jeg spørger mig selv hvorfor, om hvorfor jeg tvivler | 
| Og hvorfor jeg mister vejret | 
| Er hun virkelig, virkelig med mig? | 
| Der' okay meget post for tiden, sick stash | 
| Jeg siger tingene lige ud, se igennem mig — Nik-glass | 
| Det' ikk' jazz, det vi laver — det' ikk' gas, det vi laver | 
| Nah, det' bare endnu et smash | 
| Stadig i wife-beaters, stadig i leopard-sneakers | 
| Stadig stemmen bag manden bag lyden bag bandet | 
| Bag brandet bag hittet, der kommer ud af dine speakers | 
| Så du ka' jo nok høre at karrieren kører | 
| Jeg stopper ikk' for nogen, før jeg når endestationen | 
| Og så stod hun der, som en anden stemme | 
| Blot ved at ændre en enkelt tone | 
| Så skabte hun harmoni i mit liv | 
| En melodi, en symfoni, der ikk' er skabt til at beskrive | 
| Og når jeg stadig er kold som en køledisk | 
| Er det fordi min branche, den har gjort mig kynisk | 
| Ja, så står jeg her igen | 
| Tusind ansigter herinde | 
| Men alt hva' jeg ser | 
| Er blot billeder af hende | 
| Jeg' med det sidste fly derhen | 
| Og på det første fly hjem | 
| Og alt hva' jeg ser | 
| Er blot himler af hende | 
| Det' koldt heroppe, men hun holder mig varm nu | 
| Det' som om jeg' på toppen af Kilimanjaro | 
| Jeg føler mig bjergtaget | 
| Men er hun virkelig, virkelig med mig? | 
| Min udsigt er blændende og jeg mærker jeg lever | 
| Men jeg spørger mig selv hvorfor, om hvorfor jeg tvivler | 
| Og hvorfor jeg mister vejret | 
| Er hun virkelig, virkelig med mig? | 
| Lige meget hvor vinden blæser hen | 
| Ser jeg billeder af hende | 
| Jeg finder vej til hendes hjerte | 
| Lige hvor vinden blæser hen | 
| Ser jeg himler af hende | 
| Og jeg, jeg finder vej til hendes hjerte |