| Du går altid ud med maling på din hud
|
| I det sidste nye skrud og stiletter
|
| Og hele verden ser hvor yndig du kan vær'
|
| Du billedskøn
|
| Men det ikke der du' min
|
| Misforstå mig ikke, jeg ser jo deres blikke
|
| Og jeg vil' også tigge om et smil fra dig
|
| Ja, du skinner næsten, du ligner jo prinsessen
|
| i et eventyr
|
| Men det ikke der du min
|
| Tænk at du tror
|
| Tror du skal ændre noget
|
| for at du bliver perfekt
|
| Forstå nu du fejlfri som du ligger der
|
| i min t-shirt
|
| Så lad den sorte kjole falde
|
| og la' mig få dig for mig selv
|
| For det' jo hende indenunder jeg elsker alligevel
|
| Og først når hele verden forsvinder
|
| og vi når ind til dig og mig
|
| Der ser jeg hende indenunder jeg elsker i min t-shirt
|
| Igen der venter jeg på dig, siger «vi burde være på vej»
|
| Hundrede år foran dit spejl — det jo sindsygt
|
| Ja, drengene besvimer, mens jeg, jeg tæller timer
|
| Til vi' hjemme igen
|
| for det jo her jeg ved du' min
|
| Tænk at du tror
|
| Tror du skal ændre noget
|
| For at du bliver perfekt
|
| Forstå nu du' fejlfri som du lå i nat
|
| i min t-shirt
|
| Så lad den sorte kjole falde
|
| og lad mig få dig for mig selv
|
| For det' jo hende indenunder jeg elsker alligevel
|
| Og først når hele verden forsvinder
|
| og vi når ind til dig og mig
|
| Der ser jeg hende indenunder jeg elsker i min t-shirt
|
| Jeg ved det ligegyldigt hvor end vi hen ta’r
|
| For jeg kan se hele verden herfra
|
| Så glem alle dine fine fester
|
| og bli' her i min seng
|
| i min seng i nat
|
| Og lad den sorte kjole falde
|
| og lad mig få dig for mig selv
|
| For det' jo hende indenunder jeg elsker alligevel
|
| Og først når hele verden forsvinder
|
| og vi når ind til dig og mig
|
| Der ser jeg hende indenunder jeg elsker i min t-shirt |